tirsdag den 27. januar 2015
Indbydelse til generalforsamling
I indbydes hermed til generalforamling i Farmers Market Sorø. Den afholdes på Kongskilde Friluftsgård, Skælskørvej 34, 4180 Sorø, tirsdag d. 10. marts 2015 kl 20.00.
Indkomne forslag skal være os i hænde på mail (farmersmarketsoroe@hotmail.co.uk) senest d. 1. marts 2015.
Programmet vil være som følger:
1) Valg af dirigent og referent
2) Aflæggelse af beretning
3) Forelæggelse af det reviderede regnskab
4) Behandling af indkomne forslag
5) Forelæggelse af budget og aktivitetsplan for indeværende år
6) Fastsættelse af kontingent
7) VALG:
a) Bestyrelsesmedlemmer
b) Suppleanter hhv. 1 forbrugermedlem og 1 stadeholdermedlem
c) Revisor
d) Revisorsuppleant
8) Eventuelt
Vi byder på kaffe og kage og glæder os til at se jer.
Mange hilsner
Bestyrelsen
lørdag den 28. juni 2014
Marked d. 28. juni 2014
Skolesommerferien er i gang og vejret var lun, omend en smule overskyet. Traditionen tro kunne man ved SuperBrugsen se de grønne pavilloner og købe lækre økologiske varer.
I smagsprøveboden lavede vi en mellemøstlig inspireret løgsalat, den er rigtig god i pitabrød, sandwich, med rødt kød eller kikærter.
Hele løg (vi brugte rødløg fra Ellemosegård) renses og skæres i tynde skiver, husk, brug også toppen. Blandes godt med lidt salt, sukker og hvidvinseddike til løgene bliver lidt bløde og begynder at safte. Krydres med sort peber, spidskommen og krydderurterne sar og isop (begge fra Ellemosegård). Man kan også bruge andre krydderurter, f.eks. persille eller koriander.

Vi lavede også en sommerbær-salat, som kan serveres som den er eller med vaniljeis eller en god gammeldags fløderand.
Alle sommerbær kan bruges, vi brugte: En bakke jordbær, en halv bakke hvide ribs og en halv bakke solbær (alle fra KysØko). Bærrene ordnes og jordbærrene skæres i kvarte. Bærrene overhældes med hyldeblomstsirup (fra Æbibo) og der tilsættes finthakket mynte og citronverbena (fra Ellemosegård) efter smag.
Vi ønsker alle en god sommerferie og håber at I lægger vejen forbi vores næste marked, sommerferiemarkedet d. 12. juli.
På gensyn
Husk markederne resten af året:
12. juli
9. august
23. august
6. september
13. september
27. september
11. oktober
25. oktober
29. november (julemarked)

fredag den 27. juni 2014
Lørdag d.21. juni på Farmers Market Sorø
Lørdag bød på endnu en marked ved SuperBrugsen på Norgesvej, Sorø
I
Smagsprøveboden var der denne gang varer fra Bakkegården, Kysøko, Johs og
Julie, Frk. Kvalitet og Bondegårdens Økologi til smagsprøverne.
Salat med Jordbær
2 små grønne salathoveder
1 savojkål
Jordbær
1 spsk. Honning
Olie og eddike
Forskellige krydderurter for eks. mynte, estragon
Salat og savojkål skæres i strimler, jordbær skæres i skiver
Det hele blandes sammen, gemme lidt jordbær til pynt oven på salaten.
Blande olie, eddike og honning og kom oven på salaten.
jordbær med chokolade
En bakke jordbær
En plade økologisk mørk chokolade
Chokoladen smeltes forsigtigt over varmt vand og jordbærrene dyppes i den varme chokolade,
Når chokoladen er stivnet stilles jordbærrene på et smukt fad og serveres med for eks. økologiske champagne fra Godsets Vin.
Vi stegte også Grillpølser med Ramsløg fra Bondgårdens Økologi
Hvad mere kan man ønske sig til Sankt Hans eller Studenterfesten, det skulle vel lige være en bakke nye kartofler!
lørdag den 14. juni 2014
Sæson 2014 Åbningsmarked
Solen skinnede og vi havde en meget smuk dag, her til åbningsmarkedet i sæson 2014. Dagen stod i grøntsagernes og urternes tegn og TV2Øst var forbi og filme og interviewe, spændende.
Vi har glædet os til at komme i gang igen og vi fik også fornemmelsen af at mange kunder også havde glædet sig til at vi skulle åbne igen.
De kommende markeder vil blive afholdt på følgende datoer:
21. juni
28. juni
12. juli
9. august
23. august
6. september
13. september
27. september
11. oktober
25. oktober
29. november (julemarked)
Som altid ved SuperBrugsen mellem kl 9.30 og 14
Til åbningsmarkedet lavede vi tre retter i smagsprøve-boden:
Sommersalat med et lille twist:
Til dressingen røres 1 del rygeost (evt. med ramsløg) med 2 dele creme fraiche 9%. Smag til med salt og peber.
Heri blandes: et bundt radiser i tern, en agurk i tern, tre fintstrimlede nye løg, et bundt hakket dild og hakkede blade fra en stilk mynte (gerne Marokkansk).
Pynt med purløgsblomster
Grøn salat:
Et bundt strimlet russisk grønkål, tre håndfulde new zealandsk spinat og et hoved rød pluksalat blandes med 4-5 blade strimlet syre, finthakkede løgtop og spiselige blomster efter smag. Vi brugte rosenblade, hornvioler og hyldeblomster.
Det hele vendes med en dressing af jomfru olivenolie, hvidvinseddike, honning og figensennep.
Til slut lavede vi en jordbærrabarber-fool med roser:
Rabarber i stykker koges med sukker (efter smag) og rosenblade. Det skal være helt kogt i stykker. Afkøl. Rør evt flere rosenblade i og gerne nogle hyldeblomster.
Jordbær skæres i kvarte og vendes i rabarberne.
Vendes med letpisket flødeskum og pyntes med rosenblade og hyldeblomster.
Vi ses om en uge og husk at nyde den danske sommer.
Abonner på:
Opslag (Atom)