Vi lavede små grillede brød med speltmel fra Skærtoft Mølle,
der er lavet af korn fra Bakkegården, Ølandshvedemel fra Aurion, der er lavet
af korn fra Bregentvedgård, grillpølser med ramsløg fra Bondegårdens Økologi,
kartofler fra Bakkegården og rødløg fra den Grønne Verden.
Den gode olie var fra Bio Vin; honning, sirup og urtesalt fra Æbibo
Den gode olie var fra Bio Vin; honning, sirup og urtesalt fra Æbibo
Nu hvor hindbærrene så småt er ved at afløse jordbærrerne,
var der også en nem sommerdessert ved siden af.
På gensyn 4. august!
Arrangørerne / Dinny
Små grillede brød:
25 g. gær, 7 dl lunken vand, 35 g. salt, 1 spsk. honning 1 spsk. olivenolie 500
g. speltmel, 500 g. hvedemel.
Vand, gær, honning og olivenolie blandes hvorefter man
kommer spelt mel i lidt af gangen og rører godt, derefter kommes hvedemel i og
der æltes grundigt. Dejen hæves til det dobbelt under et klæde. Man laver små
boller, klemmer dem lidt fladt, pensler med lidt olie og griller dem i ca. 5
minutter på hver side.
Grillpølser med
kartofler og løg; pølserne pensles med lidt olie. Kartoflerne renses,
skæres i både, pensles med og olie og drysses med lidt urtesalt, rødløg skæres
i skiver og pensles med olie.
Pølserne grilles til de er stegt, ligeledes kartofler og løg.
Serveres med de små grillede brød, en god øl eller en let sommervin.
Sommerferie ymer:
1l ymer, ¼ l piskefløde, en stor skefuld honning, vaniljekorn, rosensirup (eller andre sirupper, f.eks. hyldeblomstsirup), 1 eller 2 bakker
hindbær.
Honning, siruppen og vaniljen kommes en skål og
blandedes med ymeren lidt af gangen. Piskefløden piskes til en let skum og
blandes med ymeren. Fordeles i smukke
glas eller små skåle og toppes med lidt hindbær.