mandag den 1. juni 2015
Sæsonåbning på lørdag 6. juni 2015 kl. 9.30
Er du klar til at tage godt imod os? For VI er nemlig helt klar til at springe kåde ud i den nye sæson! Producenterne kommer på lørdag med varer fra den danske muld, mark og plantage: honning, rabarber, frisklavede urtesalte og æblemost. Hvis vejret arter sig: radiser, salat, spinat, ærteskud. Diverse grønt i potter: Chili, citron- og appelsintagetes, oregano, mynte og meget mere. Dyrene omkring Sorø bidrager med uldvarer, lækkert kød og gode pølser til grillen.
De yndige bagerdamer hos MetteMarias Bagværk frister med nybagt brød og smukke og lækre kager. Der kan findes pileflet og brugskunst at servere alt det grønne og økologiske på. Hvad vi ikke kan klare selv, kommer fra Sydafrika: økologisk vin til de sommeraftener, der er på vej. Og Ny Kropsholdning giver en prøve på livgivende massage.
LØRDAG 9.30-14 foran Brugsen, du ved ... lige som vi plejer.
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar