onsdag den 2. december 2009

Nyhedsbrev 7

Julenyhedsbrev 7


Det er ikke til at tro det, når træerne er begyndt at sætte knopper og blomster spirer frem i jordbunden, men vinteren er lige om hjørnet!

I den tidlige sommer og efteråret slog Farmers Market de grønne pavilloner op ved indgangen til SuperBrugsen på Norgesvej. Sammen med jer blev der skabt en helt fantastisk markedsstemning, og der blev handlet, snakket om og smagt på økologisk frugt og grønt direkte fra markerne tillige med delikatesser som chokolade, honning, vin, olier og meget, meget mere.

Lørdag den 5. december kl. 9 - 15 bliver de grønne pavilloner atter slået op ved indgangen til SuperBrugsen, og vi vil gerne invitere jer til økologisk julemarked.


I vil kunne møde:
• Bio-vin med vin og olier
• Økoladen med lækkerier til den søde tand
• Birkemosehus med uldvarer
• Pileværkstedet med pileflet
• Den Grønne Verden med vinterens grøntsager
• Kogekunsten med det velkendte rugbrød, skønne julekager, vafler, varm kakao og meget mere!
• Naturhonning med honning som de flittige bier har samlet ind i Sorø omegn
• Juuls Gårdbutik med delikatesser og krydderier
• Kysøko med sprøde æbler
• Bakkegården med vinterens grøntsager
• Ebbe Jørgensen, Trædrejeren fra Broby med skønne paddehatte og skåle
• Æbibo med æbler, æblechips og pyntegran

I en af pavillonerne vil der som sædvanligt blive kokkereret små smagsoplevelser, som måske kan give inspiration til julemiddagens tilbehør. Der vil helt sikkert være en liflig duft af krydderier!

Vi glæder os til at se jer til et varmt og hyggeligt julemarked

Mange vintergrønne hilsner

Ella, Kit, Mette, Maria og Louise

Ingen kommentarer:

Send en kommentar