I kogepavillonen lavede vi brødsnacks i form af små grove pandebrød.
En grov brøddej rulles ud i små tynde skiver og bages på en pande. Vi hældte derefter
en stribe god olivenolie fra BioVin over og dryssede med Æbibos gode kryddersalt.
Derefter blev malet mel til en pandekagedej. I dejen blev der først dyppet hele
squashblomster (fjern blot støvdrager og evt. insekter), der så straks blev
dybstegt på panden. Steges til de er gyldne. Hæld et skvæt citronsaft og et
drys salt over og spis med det samme. Resten af dejen blev til duftende pandekager,
drysset med sukker iblandet citronskal og spiselige blomster – f.eks. lavendel,
bellis, kronblade af georginer, morgenfrue, ærteblomster, rosenblade eller
tallerkensmækker. Dinny lavede en salat af sprøde grøntsager og dild fra Den
Grønne Verden, overhældt med olie, citronsaft, honning og kryddersalt.
Vores FRIT LEJDE-bod viste sit værd. Det er en bod, vi
stiller til rådighed for alle jer, der har et stort eller lille overskud
af haven at sælge af (usprøjtet grønt, økologisk bagværk, marmelader, pileflet
el. andet). Det er gratis at låne boden, og når man har udsolgt, kan man frit gå
hjem. Maria havde høstet blomster og krydder i haven. Efter 4 timer havde hun
stort set udsolgt, og dagen indbragte hende knap 600,-. Tag børnene med, eller
del boden med din nabo, og få en hyggelig markedsoplevelse.I weekenden deltager vi i Copenhagen Cooking. Du finder os ved arrangementet Nordic Taste på Carlsberg-grunden i København http://www.copenhagencooking.dk/Program/Nordic-Taste/382
Indtil efterårsferien holder vi Farmers Market hver anden
lørdag. Tid og sted som vi plejer: Norgesvej 2 i Sorø (foran SuperBrugsen);
9.30-14.
På glædeligt gensyn den 1. september, hvor de danske æbler og pærer kommer.Arrangementsgruppen
Ingen kommentarer:
Send en kommentar