VEDTÆGTER
FOR
FARMERS MARKET SORØ
§ 1 - Navn
Foreningens navn er Farmers Market Sorø.
Foreningen er stiftet den 30. januar 2013
Foreningens hjemsted er Sorø Kommune.
§ 2 – Formål
Foreningens formål er primært at sætte fokus på alsidig,
økologisk hverdagsmad, gerne lokalt og bæredygtigt. Der skal skabes rammer for
det direkte møde mellem producent og forbruger gennem Farmers Market i Sorø.
§ 3 – Medlemmer
Stk. 1:
Som forbrugermedlem kan optages enhver, der kan tilslutte
sig foreningens formål.
Som stadeholdermedlem kan optages enhver, der 1) kan
tilslutte sig foreningens formål, 2) kan godkendes af bestyrelsen og 3) ønsker
at deltage som forhandler på Farmers Market i Sorø.
Stk. 2:
Bestyrelsen kan udelukke et medlem, når den finder grund
dertil. Det udelukkede medlem kan anke kendelsen på førstkommende
generalforsamling.
Stk. 3:
Udmeldelse skal ske ved henvendelse til bestyrelsen.
§ 4 – Ledelse
Stk. 1:
Foreningen ledes af en bestyrelse, der består af 5 medlemmerne,
som konstituerer sig selv med formand og kasserer. Der skal til enhver tid være
flertal af forbrugermedlemmer i bestyrelsen.
Stk. 2:
To af bestyrelsens medlemmer er på valg i lige år, og de
øvrige tre i ulige. Alle vælges for 2 år ad gangen.
Stk. 3:
Ethvert betalende medlem er valgbart.
§ 5 – Kontingent
Kontingent fastsættes hvert år på den ordinære
generalforsamling. Kontingentperioden går fra 1. april til 31. marts.
§ 6
– Forpligtelser
Stk. 1:
Foreningens medlemmer, udvalgsmedlemmer og bestyrelsesmedlemmer
hæfter ikke personligt for de for foreningen indgåede forpligtelser, for hvilke
foreningen alene hæfter med dens respektive formue.
Stk. 2:
Foreningens medlemmer har ikke nogen økonomisk
forpligtelse over for foreningen ud over kontingentforpligtelsen.
Stk. 3:
Foreningens medlemmer har ikke krav på nogen del af
foreningens formue eller udbytte af nogen art.
§ 7
– Myndighed
Stk. 1:
Foreningens højeste myndighed er generalforsamlingen, der
afholdes i 1. kvartal. Der indkaldes med mindst 20 dages varsel ved annoncering
på foreningens internetside samt pr. mail til medlemmer, der har opgivet en
mailadresse.
Stk. 2:
Forslag, der ønskes behandlet på generalforsamlingen, skal
være formanden i hænde senest 10 dage før.
Stk. 3:
Stemmeret har kun fremmødte betalende medlemmer med 6
måneders anciennitet.
Stk. 4:
På generalforsamlingen afgøres alle sager ved almindeligt
stemmeflertal (over halvdelen), dog kræves til genoptagelse af et udelukket
medlem samt til ændring af vedtægter mindst 2/3 af de afgivne stemmer.
Skriftlig afstemning skal anvendes, såfremt blot et medlem
forlanger det.
Stk. 5:
Der føres protokol over vedtagne beslutninger.
§ 8
– Generalforsamlingen
På den ordinære generalforsamling behandles følgende:
1)
Valg
af dirigent og referent
2)
Aflæggelse
af beretning
3)
Forelæggelse
af det reviderede regnskab
4)
Behandling
af indkomne forslag
5)
Forelæggelse
af budget og aktivitetsplan for indeværende år
6)
Fastsættelse
af kontingent
7)
VALG:
a)
Bestyrelsesmedlemmer
b)
Suppleanter
hhv. 1 forbrugermedlem og 1 stadeholdermedlem
c)
Revisor
d)
Revisorsuppleant
8)
Eventuelt
§ 9 – Ekstraordinær
generalforsamling
Ekstraordinær generalforsamling skal afholdes, når
flertallet af bestyrelsen finder det fornødent, eller når mindst 25 % af
foreningens medlemmer stiller skriftligt krav herom med forslag til dagsorden.
Ekstraordinær generalforsamling skal afholdes senest 4 uger efter, at kravet
herom er modtaget, og den skal indvarsles i lighed med ordinær
generalforsamling.
§ 10
– Tegningsret
Foreningen tegnes ved underskrift af formanden, dog ved
køb, salg eller pantsætning af fast ejendom samt ved
optagelse af lån af formanden+ yderligere 3 bestyrelsesmedlemmer. Kassereren
kan betale budgetterede udgifter, ekstraordinære udgifter besluttet af
bestyrelsen, samt udgifter pålagt af en offentlig myndighed.
§ 11
– Forretningsorden
Bestyrelsen fastsætter selv sin forretningsorden og
udarbejder retningslinjer for afholdelse af markedet. Kassereren fremlægger
regnskab på alle bestyrelsesmøder.
§ 12
– Bestyrelsen
Vedtagelse i bestyrelsen kræver, at over halvdelen af
bestyrelsen er enige.
§ 13
– Referat
Der tages beslutningsreferat fra bestyrelsesmøder, og
dette godkendes på det næste møde.
§ 14
– Regnskabsår
Foreningens regnskabsår går fra 1. januar til 31.
december, og senest den 15. januar afgiver bestyrelsen driftsregnskab og status
til revisorer.
§ 15
– Opløsning
Stk. 1:
Foreningen kan kun opløses, når 2/3 af deltagerne i to på
hinanden følgende generalforsamlinger stemmer herfor.
Stk. 2:
Ved opløsning tilfalder
foreningens aktiver almennyttige formål inden for foreningens formålsparagraf.
Således vedtaget: Sorø,
den 30. januar 2013
Dirigentens underskrift
Niels
Hilker
sign.